It’s alive!


Åh ja, jeg kan lige forestille mig, hvor meget I alle må have undret jer over, hvorfor jeg ikke har opdateret bloggen i en hel måned (plus/minus det løse). I har sikkert været urolige for, om jeg var blevet spist af en isbjørn. Eller at jeg var sejlet ind i et isbjerg og sunket som Titanic. Eller havde fået sælkød galt i halsen. Eller at jeg monstro var faldet ned i en gletshersprække. Jeg kan berolige jer med, at det er et nej til det hele. Min stilhed har nærmere været fordi jeg har brugt al min tid på at spise mig mæt i hvalbøffer, blive solskoldet af den grønlandske sol, være ude og fiske og sejle og skyde og arbejde og bare oplevet og suget til mig. Det tager faktisk en hel del tid. Nåh ja, og så har det taget os en måned at få internet i lejligheden. Lidt lang ventetid, hvis man spørger mig.

Men altså, Grønland er fantastisk!

Det kan ikke siges mere præcist. Jeg (og heldigvis også hr. mand) er helt pjattet med det hele heroppe. Faktisk er der indtil videre kun én dårlig ting at sige om Grønland: myg. Er du vimmer de er nogle satans krapyler heroppe, og de kommer i flokke af en million milliard af gangen. I øjeblikket har jeg ca. 50 myggestik fordelt på hele min stakkels krop. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at være foruden. Men hvis det er prisen jeg må betale, for at bo heroppe blandt dyr, natur og fantastiske mennesker, jamen så lever jeg gladeligt med myggene – dog med det forbehold, at jeg kværker så mange jeg overhovedet kan se mit snit til (altså myg, ikke søde mennesker, vel!).

Vi var ude og sejle i fredags, og jeg blev fuldstændig gennemblødt, fordi vores kaptajn synes det var vældig morsomt at lave tsunamibølger. Jeg sad ude i stævnen og legede gallionsfigur, og syntes derfor ikke at bølgerne var sådan helt vildt sjove. Men det har desværre også betydet en smule hosten i dag, og sådan generelt lidt søllet-hed. Så derfor holder jeg indedag i dag. Hvilket også er ret genialt, eftersom jeg har ca. 1.000 ulæste indlæg på Bloglovin. Hurra, jeg skal hygge mig!

Håber I har haft en dejlig søndag – og en dejlig juni måned. Selvom jeg kan fornemme på mit facebook feed, at vejret er sølle i DK lige pt. I’m (not so) sowwy to say, men vejret her i Grønland er skide godt. Temperaturen siger måske kun 15 grader, men hvad gør det, når det føles som 25 grader. Jeg er fan!😀

Nåh men, jeg tjekkede egentlig bare lige ind for at berolige jer alle sammen. Måske får jeg endda tid til at smide en masse billeder op på et tidspunkt. Bare ikke nu, jeg har ligesom en date med Bloglovin…

Udsigt
^^ Udsigten fra vores lejlighed en helt almindelig aften kl. 2330. Ja, vi er vældig tilfredse!

3 ting jeg muligvis ikke burde have gjort. 

1) Jeg burde muligvis ikke have overbevist mig selv om, at min krop er i en tilstand som da jeg var 18 år. Det viser sig, at det er den bestemt ikke. Nej krop, du holder ikke til to dages intensiv druk og røg og kun 3 timers søvn. Bare nej. 

2) Jeg burde muligvis ikke begejstret have sagt ja tak til en køretur med sviger-farmor. Jojo, det var da helt sikkert en smuk udsigt på hele turen, og Fyn er virkelig fin. Men når man har set døden i øjnene op til flere gange på en halv time, og samtidig ikke kan høre hvad damen fortæller af formodentlig spændende historier, fordi den lille Berlingo kører med 5000 omdrejninger og dermed larmer som et lille jetfly, så vil jeg egentlig hellere gå. Eller cykle. Eller bare blive hjemme.
3) Jeg burde muligvis ikke have troet, at jeg faktisk kan være to steder på én gang. Eller bare troet, at jeg er voldsomt effektiv, for det plejer egentlig ikke være min stærke side. Jeg vil så gerne nå at se alle venner og familie og bruge al min tid sammen med dem. Men jeg har desværre også en lejlighed, der skal pakkes i kasser. Jeg er i øjeblikket på Tour de Jylland, hvilket er skide hyggeligt. Men det betyder, at jeg først er hjemme igen sent den 9. juni, og flyttemændene kommer og henter al vores gods den 11. juni klokken meget tidligt om morgenen. Så vi har en dag til at pakke i. Jamen, det skal vi da nok nå! Ingen problemer!… Ingen problemer fordi hr. mand har indvilliget i at pakke det hele ned helt mutters alene.
…faktisk bør den ikke være på min liste over “ting jeg ikke burde have gjort”. Det er da egentlig skide smart! Jeg er genial! Hvis jeg altså bare kunne undgå den der dårlige samvittighed, that is.
Nåh, men jeg kan nu også godt finde ud af at tage vældig gode beslutninger. For eksempel besluttede jeg mig for at få en Coca Cola med sukker i stedet for en kedelig Zero. Og se engang, den er fyldt op til max! Hvis det ikke er en god beslutning, så ved jeg snart ikke hvad er.

Til mig selv fra mig selv: souvenirs fra Amsterdam #2

Første del kan læses lige her.

Nu til det sjove – for så blev der shoppet lidt bøger!
DSC_0300-1

Den første dag faldt jeg over Waterstone’s, som ligger på Kalverstraat (som er lidt a’la Strøget bare sejere). Jeg vidste ikke hvad Waterstone’s var, før jeg trådte ind. Men ååååh hvor blev jeg lykkelig. 3 etager fyldt med bøger – alle på engelsk. Desværre for mig, går min svigerfamilie ikke ligeså meget over gevind over bøger som jeg gør. Så da de havde været oppe og spurgt om jeg ikke snart var færdig for tredje gang, var jeg nødt til at stoppe mit lille eventyr, og gå til kassen. Men det var også ok, for jeg havde fundet disse to beauties:
DSC_0318-1
^ ‘The ocean at the end of the lane’ af Neil Gaiman.
DSC_0004-1
DSC_0317-1
^ Og endnu en Neil Gaiman: ‘Sandman’.
Efter at have læst og genlæst og genset ‘Stardust’ en million milliard gange tænkte jeg, at det måske var på tide, at læse noget nyt af ham. Men da jeg stod der i Waterstone’s kunne jeg overhovedet ikke tage en beslutning, og derfor måtte både en bog og en graphic novel med hjem. Jeg er helt overbevist om, at det var en klog beslutning!

Den sidste dag gik vi og slentrede lidt og kiggede på nuttede bygninger, og var egentlig i gang med at beslutte os for et sted at spise aftensmad, da jeg faldt over himlen. I form af The American Book Center, der ligger på Spuit, kun 100 meter væk fra Waterstone’s. Hvis man kommer på de kanter, og kun kan nå én bogbutik, så tag American Book Center! Det er faktisk den mest fantastiske bogbutik jeg nogensinde har været i. Jamen, det tror jeg virkelig. Og det mest ærgerlige er, at jeg kun havde 20 minutter inden de lukkede. I kan tro jeg fik fart på!
IMG_5378-1
^ Et lille udvalg af deres graphic novels. Åh, jeg havde bare slet, slet ikke nok tid.

Da der var gået de første 15 minutter var jeg endnu ikke nået længere end til første etage – og der var altså tre etager. Så jeg styrtede op ad trappen, fandt hylden med graphic novels, bladrede 30 igennem på 2 minutter, og tog den første og den sjoveste og pæneste jeg fandt:
DSC_0006-1
DSC_0308-1
^ ‘In God we trust’ af Winshluss – som åbenbart er en fransk tegner ved navn Vincent Paronnaud (tak for hjælpen, Wiki). Jeg aner ikke hvem manden er, jeg har umiddelbart aldrig læst noget af ham før, men det er nogle sjove tegninger, og hvad jeg indtil videre har set, nogle ret så gode jokes. Så jeg er umiddelbart fan. Og nåh ja, det er da en vældig fin indbinding, må man sige.

Da der blev kaldt over højtalerne, at nu skulle man altså se at få lettet røven og få betalt, så personalet kunne få lukket biksen, gik jeg lidt i panik. Jeg synes ligesom bare, at jeg manglede en bog til. Men jeg kunne overhovedet ikke tage nogen beslutning. Men så faldt jeg over det her stativ:
IMG_5377-1
Det var jo intet mindre end genialt! For det første, fordi det da bare er alt for mange herrens år siden jeg sidst har været på blind date. Og for det andet, fordi jeg så undgik at tage en rigtig beslutning. Jeg gik efter den billigste:
DSC_0332-1
“Noget med en etøjet abe og Science-Fiction. Jamen, det kan da sikkert ikke gå helt galt” tænkte jeg. Jeg løb ned ad trappen, betalte for mine fund, og nåede lige at komme ud ad døren inden de andre sløvpadder blev smidt ud. Jeg var tilfreds!

Nu er vi kommet hjem fra Amsterdam, og jeg åbnede med julelys i øjnene min blind date… Hvis det havde været en date, var jeg skredet efter den første tår kaffe. Jeg har lidt samme følelse, som hvis jeg havde forventet at skulle på date med Chris Hemsworth, men er endt med at være på date med Gregory Goyle fra Harry Potter. For det her er hvad jeg har fået:
DSC_0003-1
^ ‘Ack-Ack Macaque’ af Gareth L. Powell.
Muligvis burde stikordet: “One-eyed, cigar-chomping monkey” have været mit clue, men som sagt gik jeg lidt i panik. Det her er bagsideteksten:

In 1944, as waves of German ninjas (tyske ninjaer??! Seriøst??!) parachute into Kent, Britain’s best hopes for victory lie with a Spitfire pilot codenamed ‘Ack-Ack Macaque’. The trouble is, Ack-Ack Macaque is a cynical, one-eyed, cigar-chomping monkey (umiddelbart ikke det eneste problem, som jeg ser det – de der tyske ninjaer må da også være ret problematiske), and he’s starting to doubt everything, including his own existence (det gør jeg sgu også).

A century later, in a world where France and Great Britain merged in the late 1950s and nuclear-powered Zeppelins circle the globe, ex-journalist Victoria Valois finds herself drawn into a deadly game of cat and mouse with the man who butchered her husband and stole her electronic soul (ja, der står faktisk hendes elektroniske sjæl. Det er ikke noget jeg finder på). In Paris, after taking part in an illegal break-in at a research laboratory, the heir to the british throne goes on the run. and all the while, the doomsday clock ticks toward Armageddon…

Muligvis ikke lige den bog, der ligger øverst i min læsestak..

Nu er jeg så nået til vejs ende – eller, faktisk har jeg glemt et par småting, som f.eks. verdens grimmeste postkort, som jeg har glemt at sende til en veninde, og Estée Lauder Revitalizing Supreme CC, som er den mest fantastiske CC cream man kan få for penge. Men jeg orker ikke at finde det frem og tage billeder, og mest af alt, så er det her indlæg vidst også ved at være rigeligt langt.

Jeg skal i gang med at pakke ned i flyttekasser. Kan I have en dejlig aften🙂

Til mig selv fra mig selv: souvenirs fra Amsterdam #1

Der er ingenting som at shoppe på ferie. Det er ligesom om at alt er billigere, bedre og sjovere. Det er dog ikke altid at den følelse holder stik, når man kommer hjem. Det betyder, at jeg et par gange eller ti er kommet hjem med noget ret så tåbeligt. For eksempel en kjole med flæser i skrigende gule og grønne farver fra Spanien. Den var sådan lidt flamenco-agtig. Men det fungerer ikke helt så godt i Danmark som i Spanien. Egentlig er jeg i tvivl om den overhovedet fungerede i Spanien. Eller de håndlavede sandaler fra Marokko, der er lavet i noget hø-agtigt materiale og som er yderst ubehagelige at have på. Men meget autentiske. Og sådan er der så meget. Men denne gang tror jeg faktisk, at jeg har gjort det meget godt. Måske fordi jeg har holdt mig mest til at shoppe bøger og skeletter, og ikke så mange beklædningsgenstande.

Oooog her er fangsten så:
DSC_0302-3

Hr. mand og jeg har noget med kopper. Nogen samler på magneter eller Royal Copenhagen eller bestik. Vi samler på kopper. Ikke nødvendigvis flotte (faktisk langt fra), men mest sjove og grimme, og aller helst købt i de lande vi besøger. Vi er langt fra så organiserede, at vi faktisk får købt en kop i hvert land. Men vi prøver. Denne gang har vi anskaffet os hele to kopper. Den ene fra en eller anden underlig butik, der var en klon mellem en kolonialhandel og en Matas, og den anden fra Vincent van Gogh-museet.
DSC_0001-1
DSC_0005-1
DSC_0010-1
Ko-koppen er vældig grim og hyggelig. Det var derfor jeg faldt for den. En yderst værdsat souvenir, hvis I spørger mig. Og som jeg bestemt synes I skulle billedspammes med.
DSC_0019-2
DSC_0026-1
Vincent Van Gogh-koppen var et decideret fund! For det første var der 50% rabat på den – hvilke altid varmer et jydehjerte. Derudover har den påmalet mit yndlings van Gogh-motiv: ‘Head of a skeleton with a burning cigarette’. Jeg vil da godt indrømme, at jeg faktisk ikke vidste, at der fandtes sådan et maleri – for at være helt ærlig, er jeg muligvis ikke så finkulturel. Eller bare kulturel. Det er min mand derimod, og det var derfor vi overhovedet havnede på museet. Men jeg gik altså der på museet og gloede på solsikker og mere eller mindre vellykkede portrætter, og synes måske at det hele var lidt kedeligt og opreklameret. Indtil jeg fandt dette maleri. Jeg tror faktisk, at jeg blev lidt lykkeligere lige dér. Så sådan en kop skulle selvfølgelig også med hjem.
IMG_5368-1
^ Maleriet i levende live. Faktisk fandt jeg senere ud af, at det er absolut forbudt at tage billeder – jeg vidste godt, at man ikke måtte tage billeder med blitz, men troede det var ok uden. Det var dog indtil jeg så hvordan hr. mand var ved at blive smidt ud af en hidsig vagt, fordi jeg tvang ham (altså hr. mand – ikke vagten) til at tage et billede af mig foran et eller andet billede (det var vigtigt at fotodokumentere at jeg var på kunstmuseum). Jeg lod selvfølgelig som om jeg ikke kendte hr. mand, og sendte halvforargede og forstående blikke til vagten. Så han log mig gå med det samme. Og heldigvis også hr. mand lidt senere.

DSC_0414-1
DSC_0420-1
Tilbage til mine fantastiske indkøb: nu da jeg var i gang med at købe van Gogh-souvenirs faldt jeg også for dette penalhus, kan man vel kalde det. Ikke fordi jeg tegner sådan generelt. Faktisk slet ikke. Men det kan jeg da komme til. Når vi flytter til Grønland, og bliver sneet inde i en eller anden vild snestorm, så kan jeg da sidde foran radiatoren iført hjemmestrikkede sokker og tegne et par tegninger af sæler, eller sådan noget. Det er min plan på nuværende tidspunkt.

Fortsættelse følger i morgen *cliffhanger*. Jamen altså, indlæget endte med at være så hulens langt, at jeg ikke engang selv orkede at læse det igennem.

Kan I have en skøn mandag aften!

Amsterdam – den bedste by æver!

Jeg er lige kommet hjem fra Amsterdam. Og helt ærlig, det er jo den bedste by æver! Jeg troede egentlig, at Barcelona for evigt ville være min yndligsby – den er så smuk med alle de gamle, gotiske bygninger, godt vejr nærmest hele tiden og lækker, lækker mad. Men Amsterdam er altså kommet ind fra siden og har overhalet. Der er godt nok ikke en en vild og voldsom god madkultur som i det spanske, selvom jeg da må indrømme, at jeg absolut godt kan indtage en hel del gouda. Og vejret er også lidt halvsløjt engang imellem. Men helt ærlig, det tæller ingenting i det store billede. For hvad Amsterdam mangler i madkultur og vejrforhold, har de så i riiiigelige mængder i stemning og arkitektur. Jamen, det er sgu som at gå rundt i Nyhavn nonstop. Og Nyhavn har altid været et favoritsted for mig, med de der små, skæve og hyggelige huse. I Amsterdam er der altså fyldt helt op med de her sjove huse. Jeg kan tælle på en hånd, hvor mange kedelige bygninger jeg har set. Det er helt vildt fantastisk. Nogen gange ser jeg et hus, og tænker at det må være blevet stjålet fra ‘Alice i Eventyrland’ fordi det er så skævt og helt uvirkeligt nuttet. Det er altså et kompliment!
DSC_0236-1
DSC_0240-1
Men mest af alt så vinder Amsterdam på stemningen. Her er bare så frit! Alle er i godt humør (måske ikke så underligt, når der ligger coffeeshops og sexbutikker på hvert gadehjørne…) og alle virker så åbne for alle andre mennesker og kulturer. Jamen, det bliver jeg helt glad af!
DSC_0256-1
DSC_0231-1
DSC_0235-1
Og så er der altså også lige det der med, at hollændere har den højeste gennemsnitshøjde i hele verden. Det er måske ret ligegyldigt for alle andre, men for mig, der er de der 188 cm høj, og aaaaltid har været den højeste kvinde i en radius af 100 km, så er det faktisk vældig morsomt, at se så mange andre damer på samme højde som mig selv. Jamen, det virker helt skørt, men det har altså været vældig morsomt for mig.Så altså, en voldsomt hyggelig by fyldt med glade, høje mennesker! Jeg har en klar plan om at komme tilbage. Mange gange.

Næste gang vi tager til Amsterdam er der dog to ting jeg vil gøre anderledes:
1) Jeg vil ikke tage svigermor med i Red Light District. Det er akavet på flere niveauer. Især hvis man har en svigermor der lidt for frisk og begejstret siger til hr. mand: “Kan du ikke lige tage et billede af mig og Carina imens vi står her på flisen *fnis fnis*” Nej svigermor, bare nej.
2) Jeg vil ikke stå i kø i to timer for at komme på kunstmuseum. Ja, TO TIMER! For at kigge på et par malerier af ham der Van Gogh. Heldigvis havde de vældig lækre kager i museumscaféen.
DSC_0280-1
^ Sådan ser man ud efter at have stået i kø i to timer i regnvejr, for at komme på kunstmuseum, og opdage, at man da egentlig synes at ham maleren er ret så opreklameret. Herefter gik jeg ned og investerede 5 euro i en audioguide, der troligt fulgte mig igennem hele museet. Selvom jeg måske også synes at det var lidt tåbeligt, og havde meget svært ved at tage den venlige damestemme i høretelefonerne helt seriøst, når hun gang på gang ville have mig til at føle en masse ting (alt fra dyb fortvivlelse til ren lykke) på grund af nogle penselstrøg. Ikke nødvendigvis af motiverne, der ellers i den grad kunne få mig til at udtrykke fortvivlelse, men ene og alene af hvordan penselstrøgene så ud… Jeg kan ikke sådan noget. Virkelig ikke.

Men det var så alt for nu. Jeg vender stærkt tilbage med et “se alle mine souvenirs”-indlæg på et tidspunkt. Jeg håber I har haft en fab weekend!

Bogbefaling #1

Happyhappyhappy
^ Jeg kan desværre ikke påstå, at jeg er kreativ. Men det er Paints det bedste og de ord jeg udtaler oftest i øjeblikket.

Okay, i sidste indlæg lovede jeg, at det næste indlæg jeg postede ville være meget mere positivt og en smule mindre brokkende. Så det skal I få! Jeg holder nemlig hvad jeg lover – medmindre det omhandler chips med dip, for så gælder alle kneb.

Jeg ville gerne fortælle om hvor fuldstændig fantastisk jeg har det i øjeblikket – hvor mange dejlige mennesker jeg bruger min tid på, hvor meget jeg kommer til at savne mine kollegaer, hvordan det knuser mit hjerte at småforlade min familie, og hvor ubeskriveligt vildt det bliver at flytte til Grønland. Men jeg kan ikke rigtig få det ud på skrift. Så i stedet vil jeg komme med en boganbefaling – eller nej, nærmere en bogbefaling! Det her er uden pis den bedste bog jeg har læst i mange, mange år. Faktisk er jeg så tæt på at udbryde, at det er min nye yndlingsbog. Men så er det jeg kommer i tanke om, at jeg ikke har en yndlingsbog som sådan. Mere nogle bøger, der deler toppen af poppen. Og i den klasse kommer følgende bog i hvert fald i.

Så altså:

Bogbefaling #1: ‘En mand der hedder Ove’ af Frederik Backman.
happyhappy-ove

Hvis man har lyst til at høre den på lydbog, kan indtalelsen af Thomas Gulstad anbefales på det kraftigste! Og den kan lånes kvit og frit på eReolen.

Den her bog er perfekt! Jamen, det synes jeg virkelig. Faktisk bør jeg bruge lidt flere udråbstegn!!! Jeg har hørt den som lydbog imens jeg har cyklet til og fra arbejde. Den har fået mig til at grine så højlydt og så længe, så jeg var nødt til at stoppe op og krølle mig sammen, fordi jeg fik mavekramper og ikke kunne få vejret – jeg blev ramt af de der fantastiske latterudbrud som man ikke kan stoppe, og heller ikke har lyst til at stoppe, for de gør en så grundlykkelig. Og den har fået mig til at tudebrøle så inderligt og hjerteskærende, så jeg var nødt til at iføre mig solbriller selvom det var gråvejr, for at skjule mine rødsprængte øjne. En anden cyklist var endda så venlig at cykle op på siden af mig, for at høre om jeg var ok. Det var jeg ikke! Jeg hørte slutningen da jeg lige havde parkeret cyklen ved lejligheden, og så løb jeg ellers hulkende op ad trapperne, sparkede døren op ind til lejligheden, og græd mod hr. mands skulder i en halv time. Den bog er simpelthen så perfekt. I hvert fald for mig.

Hvis du synes at introen til tegnefilmen ‘Up!’ er hjerteskærende og alligevel så inderligt smuk, så er det her bogen for dig.

Jeg gad godt, at jeg kunne finde ud af at anmelde, men det kan jeg ikke. Jeg kan kun give befalinger, så bær over med mig. Men tag så lige at få læst den bog!😀

Snyderne på tur.

På tur med DSB-1
^ Ahahaha, man kan få så meget sjov ud af Picmonkey!😀 Selvom billedet skal tages meget seriøst – for jeg er rasende.

Hr. mand og jeg er på vej til Vejle. Bare lige sådan en lille sviptur over for at besøge min storebror og hans lille, nuttede familie. Vi sidder og feder den i DSB’s stillekupe, og det er faktisk helt behageligt – ingen syngende spejdere (som jeg ellers altid render ind i, når jeg ender i en almindelig togvogn. I don’t know why, og de er da også vældig hyggelige. Men også meget syngende…), ingen grædende børn, og ingen teenagere, der snakker lidt for højt i mobil om weekendes eskapader. Så alt i alt en helt ok tur. Hvis altså vi lige så bort fra hvad sådan en lille sviptur fra København til Vejle koster:

Voksenbillet koster 354,00 kr. pr. vej pr. voksen. Ja, det bliver så lige 1.416,00 kr. Men ikke nok med det, for vi vil da heller ikke ende med at stå op hele vejen – det tager jo trods alt 2 timer og 31 minutter, at køre over Storebælt til Vejle, og ikke engang Livgarderne ved Amalienborg står op i så lang tid af gangen! Så vi skal også lige tilkøbe en pladsbillet: 30 bloody kr. pr. vej pr. person. Åh, jamen det er jo kun 120,00 kr. ekstra. Så for at vi kan tage på et lille, hyggeligt familiebesøg, skal vi af med 1.536,00 kr.

Jeg kan ikke beskrive hvor rasende det gør mig. Og jaja, jeg ved godt at det bestemt ikke er første gang jeg brokker mig over netop denne problematik, men da jeg har stort set hele min familie i Jylland, er det noget, der fylder en del i mit sure, gamle sind – se bare her.

Men nu skal jeg fortælle jer en hemmelighed: vi har tænkt os at snyde. Muhahahaha! På den ene side synes jeg det er spændende og en smule Bonnie & Clyde-agtigt – dog uden død og ondskab, trods alt. På den anden side tænker jeg på, hvilken glidebane vi dog ikke ender ud i! Men beslutningen er taget. Vores skumle plan er egentlig vældig enkel og lige til: vi ”glemmer” at tjekke ud med Rejsekort.

I know, vi er crime riders! Det tog os lidt tid at beslutte os for at være sådan nogle snydere, men jeg har det faktisk helt ok med beslutningen. Især taget i betragtning, at selvom vi snyder alt det vi kan, så ender vi alligevel med at betale 320 kr. – 120 kr. for pladsbilletterne og 200 kr. i Rejsekort-gebyr. Så vi er jo ikke bare sådan nogle, der kører på frihjul. Ikke helt i hvert fald…

Ok, næste indlæg her på bloggen, skal nok være sjovere og mindre indebrændt. I promise!

Neglelak som afstressning.

Jeg har så travlt for tiden, med at løbe rundt med armene i vejret og juble – jamen, det gør jeg altså stadig! Jeg er så glad og tilfreds og stresset over, at turen meget snart går mod Grønland. Men for at tvinge mine arme og stressniveau ned, har jeg været nødt til at finde på noget afstressende. Normalt elsker jeg at læse bøger, men det har har været alt for svært at koncentrere sig om. Normalt elsker jeg at sidde og fede den på sofaen med computeren og læse blogs/pins/stalke på FB/hvadsomhelst, men det har været alt for uoverskueligt. Folk påstår jo, at motion har en beroligende virkning på os alle. Og jeg vil da indrømme, at jeg faktisk har været nede i den lokale FitnessWorld – 1 gang, og det var for at melde mig ud. Da den lækre og meget veltrænede fyr med tandpastasmilet bag disken spurgte hvorfor jeg dog ville melde mig ud, kunne jeg have svaret, at det var fordi jeg nu flytter til Grønland, og ikke kommer tilbage i 2 år. Det ville have været det seje svar. Især hvis jeg også havde tilføjet noget med “udstationering” og “Sirius Patruljen” (selvom det sidste er løgn – men det ved han jo ikke). Men i stedet svarede jeg alt for ærligt, at nu havde jeg haft medlemskabet siden januar, og ikke brugt det én eneste gang. Som i overhovedet ikke. Han gjorde det tydeligt, at jeg ikke var særlig cool… Men altså, jeg har haft behov for noget afstressende, og ingen af de ovenstående muligheder fungerede, så af uvisse årsager faldt valget på at lægge neglelak. Jeg tror måske det skyldes, at jeg følger et par negle-blogs, og de er så voldsomt dygtige og inspirerende. Jeg kender dog mine svagheder, og besluttede derfor bare, at jeg skulle lægge én farve – altså ikke noget fancy pancy eller noget der krævede teknisk dygtighed og en steady hand. Troede jeg. For det her er resultaterne indtil videre – snak lige om at kende sine svagheder!
1
2
Jeg har ihærdigt prøvet at file (kunne ikke huske ordet – tænkte hele tiden slibe. Cool negle-blogger er jeg muligvis endnu ikke) dem i facon. Det gik tydeligvis mindre godt. Derudover brugte jeg 1,5 time på at lægge to lag og et lag topcoat, hvilket jeg umiddelbart synes er lidt lang tid? Men jeg prøvede virkelig meget på ikke at ramme udenfor neglen. Det gik tydeligvis heller ikke særlig godt. Hvad jeg dog ikke anede var, at det tager SÅ lang tid før de bliver helt tørre. Hvordan er der nogen overhovedet, der kan have tålmodighed til det? Inden man går i gang, skal man jo være sikker på, at man ikke skal tisse/have en lille snack/pudse næse/spille Uno/osv. osv. osv. Og det var jeg tydeligvis ikke særlig opmærksom på.

Så nej, at lægge neglelak er egentlig heller ikke afstressende. Heldigvis har jeg fundet et mirakelmiddel, der måske er i en lidt anden boldgade: “Historier fra Danmark” af Søren Ryge Petersen på lydbog indtalt af manden selv! Behagelig stemme, sjov humor og selvfølgelig nogle sjove og rørende historier – det fungerer lidt bedre end frustrationer over klatmaleriet, som åbenbart er det eneste jeg formår.

Håber I alle har haft en fantastisk weekend. En kombi af Søren Ryge og Dizzy Mizz Lizzy-koncert kan anbefales!

CWAZY NEWS!

HAPPY GAPPY
Det er jo ret sølle, at jeg har været bedre til at udgive indlæg imens jeg var på ferie og nonstop i druk, end jeg har været imens jeg har været hjemme og nonstop fedet den på sofaen. Men der er en god forklaring: jeg har nemlig været dødnervøs. Faktisk i flere uger. Og det har betydet, at jeg overhovedet ikke har haft overskud eller lyst til andet, end at se afsnit af ‘The Big Bang Theory’ og grovæde chips. Det har jeg så tilgengæld også gjort vældig godt. Men nu kan jeg endelig løfte sløret for cwazy news, og hvorfor jeg har været helt væk fra sendefladen (hvis det ikke var endt positivt, havde jeg selvfølgelig løjet og fortalt, at jeg havde haft alt for travlt med at være en perfekt husmor, eller at jeg havde brækket alle mine fingre i et faldskærmsudspring, eller noget andet cool. Men nu får I sandheden!): JEG HAR FÅET JOB PÅ GRØNLAND. Ja fandme ja. Og halleluja og hurra😀😀😀 Så hr. mand og jeg bliver øboer om mindre end 2 måneder.

Et par af vores venner har været sådan lidt a’la: “Grønland? Hvad fanden vil I på Grønland??!” Vi vil sgu da nusse med isbjørne, bruge slædehunde som offentlig transport, se Nordlyset, lave sneengle hver dag, lave verdens største snemand der bliver stående for evigt, spise hvalkød, sy sælluffer, lære at sige “Jeg vil gerne bestille 2 øl, tak” på grønlandsk, køre på indlandsisen, eje en snescooter, få grønlænder-venner, opleve en snestorm, se hvaler, trekke i bjerge, lave vores egne tupilakker og så meget mere. Inkl. selvfølgelig lidt arbejde. Jeg kan slet ikke udtrykke hvor fantastisk og skide spændende det er. Jeg er meget, meget glad.

Jeg søgte stillingen allerede inden jeg tog til Thailand. Der var dog først sidste ansøgningsfrist den 7. april, tror jeg nok, så jeg gik ikke og var nervøs på ferien. Det var jeg alligevel også for fuld til. Men da jeg kom hjem og hverdagen startede igen, kunne jeg mærke de små sommerfugle i maven. Som ærlig talt hurtigt blev til gigantiske Pterosauruser. OMG. Samtalen foregik over Skype, og desværre var forbindelsen ikke skide god, men tilgengæld var jeg skide nervøs, så det var jo en dejlig kombi. Men muhahaha, jeg fik jobbet (hvilket har fået mig til at tænke på, hvilke andre tåber de ellers må have haft til samtale, siden jeg var det bedste bud. Synd for Grønland, heldigt for mig).

Jeg håber I har haft en rigtig god weekend – for det har jeg😀 Og at de, der har været vågne hele natten, enten pga. Readathon eller druk, ligger og sover tungt og roligt nu. Nu vil jeg prøve at læse lidt blogs, måske google Grønland et par gange eller to, og drikke min kaffe med et stort smil på læberne. Det her er altså en god weekend!

Jeg er kommet hjem i mere eller mindre god stand.

Hello world, I’m back! Åh, hvor har det dog været en fantastisk ferie. Men det har været lidt hårdt at komme hjem igen… På ferien havde jeg nemlig gået og funderet over, om jeg måske var sådan lidt et supermenneske a’la Cat Crawfield – altså bare minus vampyrslagtninger, halvvampyr og Bones.. og måske også minus nogle andre essentielle ting, men ellers i bund og grund præcis ligesom hende. Jeg oplevede nemlig, at jeg næsten ikke havde nogen tømmermænd, selvom jeg indtog utrolige mængder alkohol stort set hver evig eneste dag i 10 dage. Og det er bestemt ikke sådan min verden plejer at se ud, dagen efter indtagelsen af alkohol. Derudover kunne jeg pludselig indtage mad, der var så stærkt, at det gav tårer i øjnene. Det vilde var, at jeg ikke spiste det, fordi jeg deltog i en manddomsprøve mod en masse backpackere, som ellers ville være det mest naturlige. Jeg spiste det faktisk, fordi jeg syntes det smagte godt. Jeg blev endnu mere overbevist om min supermenneskelighed, da jeg landede i Danmark igen. Jeg kom hjem, fik en dejlig modtagelse af hr. mand (der så ud til at have klaret mit fravær meget godt. Måske lidt for godt…) , gik i seng en time tidligere end normalt, og kunne endda stå op klokken alt-for-tidligt, for at cykle på arbejde. Cykelturen var endda fantastisk, og jeg havde optur og hyggede mig gevaldigt. Alt sammen noget som normalmenneske-Carina ikke ville have klaret, var jeg overbevist om.

Men så blev klokken 1200, og alt min supermenneskelighed forsvandt – med tilbagevirkende kraft, vel at mærke. Jeg kunne næsten ikke holde mine øjne åbne, jeg var simpelthen så træt. Træt helt ind til benet. Jeg kan ikke fortælle hvad jeg lavede på arbejde de sidste timer, for jeg aner det ikke – men formodentlig brugte jeg tiden på at se pisse travl ud, imens jeg bællede den ene kop værkstedskaffe efter den anden. Det var den eneste måde jeg kunne overleve på. Da jeg endelig fik fri og cyklede hjem, overvejede jeg, at lægge mig til at sove i vejkanten. Vejret var jo godt. Men jeg fandt den sidste rest af supermenneske frem i mig og kæmpede mig hjem – godt hjulpet af al den koffein, jeg havde indtaget. Da jeg kom hjem gik jeg ud som et lys.

Nu er det søndag, og jeg har brugt hele ugen på at overleve på arbejde, cykle hjem i sneglefart og er gået tidligt i seng. Hr. mand har stået for alt det praktisk – jeg har ikke engang haft overskud til at diktere aftensmaden. Det plejer jeg ellers at være vældig god til. Og når jeg siger, at jeg er gået tidligt i seng, så er det helt bogstavligt – klokken har været mellem 1900-1930 de sidste dage. Jeg ville helst være gået i seng klokken 1700, men hr. mand overbeviste mig om, at det ville være smartere at vente. Samtidig har jeg været ramt af de dersens tømmermænd, som jeg burde have oplevet på ferien. Jamen, det er rigtigt! Jeg føler jeg har tømmermændshoved og -mave. Så meget for at være supermenneske. Selvom jeg må sige, at det var vældig sjovt i de 14 dage det varede.

Nåh, men jeg har ikke nok energi til at fortælle detaljeret om min ferie. Jeg kan dog lige overskue, at vise lidt billeder. Trods alt.
1
^ Vores hjemgade i Bangkok. Vældig hyggeligt sted, der næsten ikke lugtede af mødding.
2
^ Obligatorisk tuk-tuk-billede. Med vindblæst hår.
3
^ På bar i Krabi, hvor cocktailsene var utrolig lækre og voldsomt billige. Og åh, nogle gode smøger!
4
^ På færgen fra Krabi til Koh Pih Pih (eller som en lokal restaurant stavede det: Pee Pee, haha!)
5
^ Høhø.
6
^ Vores strand på Kho Phi Phi.
7
^ Og udsigten fra vores lille bungalow.
8
^ Ung med de unge og drak alt for mange buckets.
9
^ Solskoldet.
10
^ På longtail boat-tur for at komme ud at snorkle. Ih, nogle fine fisk vi fik kigget på.
11
^ Mig på “The Brick” – et diskotek uden nogen turister overhovedet, altså bortset fra mig og mine rejsefæller. Det betød også, at jeg pludselig var lidt som en turistattraktion: bleg og over dobbelt så høj som gennemsnitshøjden for de fleste asiater.
12
^ Too many buckets!
13
^ Thai-massage iført utrolig lækker thai-tøj. Ja, jeg ved godt billedet er elendigt. Men det er det eneste bevis på, at jeg har fået massage 10 gange på 10 dage. Åh, min krop var som smør de sidste dage i Thailand.
14
^ Jeg blev opgraderet til business class på flyturen hjem fra Dubai til København. 7 timer i himlen! Jeg udnyttede det til fulde: massage i stolen hele vejen hjem, spiste og drak alt jeg fik tilbudt, og så alle de film jeg kunne nå på den store skærm.
15
^ Indtog morgenmad på business class i liggende stilling, med massage i ryggen og Wall-E på tv’et. God afslutning på en fantastisk ferie!

Det endte selvfølgelig med lidt mere end “lidt” billeder… jeg er så dårlig til at fatte mig i korthed!

Håber I har en skøn , skøn søndag!🙂